View workplaces, articles and jobs relevant for you:
 

Det rigtige kursus kan være vejen ud af ledighed

save for later
share
Er du ledig? Og er der langt mellem jobsamtalerne? Så kan et kompetencegivende kursus parallelt med jobsøgningen være vejen ud af din ledighed. Måske kan du endda få kurset betalt af jobcenteret eller din a-kasse!

Ledighed er frustrerende! Ikke mindst når den strækker sig over mange måneder. En nagende følelse af at være kørt ud på et sidespor. Og det på trods af en årelang uddannelse, der på papiret lød så interessant og givende, men som ingen arbejdsgivere nu forstår at værdsætte.

Vi er mange, der forstår din frustration! Måske fordi vi selv har været dér, hvor du står lige nu. Måske fordi vi kender nogen i samme situation. Og selv om det ofte er umuligt at lære af andres erfaringer, så er der faktisk en undtagelse her. Læring kan nemlig være vejen ud af ledighedens dødvande.

Jobskabende kompetencer til CV’et

Umiddelbart kan det lyde underligt, at du efter en årelang uddannelse skulle have behov for at uddanne dig yderligere. Og det handler heller ikke om blot at skaffe nye kompetencer til dit CV. Men derimod om fokus på at skaffe jobskabende kompetencer!

Koblingen mellem den teoretiske viden fra studiet og den praktisk baserede opgaveløsning på mange arbejdspladser kan være svær at få øje på for arbejdsgiverne. Du kan som jobsøger derfor med fordel supplere din teoretiske viden med praktiske færdigheder. På den måde konkretiserer du for arbejdsgiverne, hvilke opgaver du kan varetage. Og det er hér, det store udbud af kursusforløb for ledige kommer ind i billedet.

Det er en skøn fornemmelse, hver gang vi hører om en tidligere kursist, der har fået job på baggrund af kompetencer tilegnet via et af vores kursusforløb. Vi mærker, at vi gør en reel forskel i folks liv, og den følelse er ubeskrivelig.

- Thomas Bigum, partner hos kursusvirksomheden Bigum&Co.

Små og mellemstore arbejdspladser

På mange små og mellemstore arbejdspladser er man nødt til at løfte opgaverne i fællesskab. Og derfor ender mange opgaver med at blive løst af medarbejdere eller ejerledere, som ikke nødvendigvis har den faglige forudsætning. De er bare nødt til det, fordi ingen andre har tid eller mulighed for det.

Det kan være markedsføring. Eller it-sikkerhed. Eller måske hjemmesidedesign. Listen er nærmest utømmelig, og pointen er, at særligt de mindre arbejdspladser har brug for kvalificeret hjælp til løsning af disse opgaver. Det er derfor fx oplagt at søge uopfordret hos de mindre arbejdspladser.

Det er også erfaringen hos kursusvirksomheden Bigum&Co i København og Skanderborg. ’Mange af de mindre arbejdspladser er slet ikke opdateret på den nyeste viden, og du kan særligt imponere dem ved at vise, hvordan dit arbejde kan skabe mere indtjening. Hvis du tilmed kan vise praktiske kompetencer til at løse flere opgaver, er du ekstra tæt på et job,’ fortæller partner Thomas Bigum.

De små og mellemstore arbejdspladser er naturligvis blot eksempler på steder, hvor man med nye tilegnede kursuskompetencer kan skabe sig et job. Man kan også sagtens forestille sig store virksomheder, hvor opdateret viden inden for specifikke fagområder er attraktivt og jobskabende. Tilsvarende ses det ofte, at ledige med nye tilegnede kursuskompetencer skaber deres egne job som fx selvstændige konsulenter eller iværksættere.

Stort udvalg af kurser for ledige

Og så til selve kurserne. Der findes et ret stort udvalg af kurser for ledige; inden for mange fagområder, på forskellige uddannelsesniveauer, af varieret længde og fordelt i hele landet. Så der er stor sandsynlighed for, at du finder et kursus, der matcher netop dine fremtidige jobønsker.

Det kan være svært at skabe overblik over de mange kursusmuligheder, så vi anbefaler at se nærmere på listerne over kurser for ledige fra De Regionale Arbejdsmarkedsråd. Hvis du går ind under hvert geografisk område, finder du links til de såkaldte positivlister for hver landsdel. På positivlisterne kan du se et bredt udvalg af kursusmuligheder, men listerne er ikke udtømmende, fordi de kun viser kurser med mulighed for tilskud. Så supplér fx med søgning via nettet efter kurser for ledige.

Du kan måske få kurset betalt

Der er både private og offentlige kursusudbydere. Nogle af kurserne er med egenbetaling, mens du som nævnt har mulighed for at få helt eller delvist tilskud til andre. Tilskud bevilges via enten a-kassen eller jobcenteret. Dine muligheder for at få et kursus betalt afhænger bl.a. af din uddannelsesbaggrund, og om du modtager kontanthjælp eller dagpenge. Her kan du læse mere om at få et kursus betalt af a-kassen eller jobcenteret.

Ikke kun uopfordret jobsøgning

Afslutningsvist er det måske nyttigt at pointere, at nye kursuskompetencer ikke blot giver grobund for uopfordret jobsøgning. Med flere kompetencer på dit CV har du naturligvis også bedre forudsætning for at søge de opslåede stillinger, hvor dine nyerhvervede kompetencer eksplicit efterspørges.

Summa summarum, så er ét eller flere relevante kurser med til at øge dine jobmuligheder betydeligt!


Related articles
Illustration
10 tips til jobsamtalen
Jobsamtalen er ikke en eksamen, men det betyder ikke, at man skal komme uforberedt. Det er til jobsamtalen, at du skal vise dig fra din bedste side. Brug vores 10-trins guide til virkelig at skinne.
08.11.2019
By: Move On Career
Illustration
HR-cheferne om jobsamtalen
Hvordan forbereder du dig bedst til en jobsamtale? HR-chefer fra nogle af Danmarks største virksomheder giver et bud.
05.10.2021
By: Move On Career
Illustration
Guide: Bliv klar på dine kompetencer
Kirsten Holm Madsen, karriererådgiver ved MA a-kasse, har hjulpet KarriereVejviseren med en række råd til dig, der gerne vil have helt styr på, hvad du kan tilbyde arbejdsmarkedet.
04.09.2019
By: Kirsten Holm Madsen
Illustration
Netværk under uddannelse
Et godt netværk kan gøre dig solidt rustet til at nå dine mål, både under og efter din uddannelse. Vi har snakket med netværksekspert Charlotte Junge om, hvordan du kan styrke og forme din fremtidige karriere ved at tænke i netværk.
14.09.2021
By: Niklas Ingerslev, Move On
Illustration
Husker du at vedligeholde dine kompetencer?
For at få sig en god karriere med masser af spændende jobmuligheder gælder det om at have de rette kompetencer, der både er efterspurgte og fremtidssikrede. Netop det kan du sikre dig med løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse
06.02.2023
By: IBA Erhvervsakademi Kolding (sponsorartikel)
Illustration
10 bløde kompetencer til CV'et
Hvilke kompetencer er mest eftertragtede hos arbejdsgiverne - og hvilke bør nævnes i CV'et?
29.11.2023
By: Move On Career
Illustration
På jagt efter det første job?
Konkurrencen om de nye job kan være rigtigt hård - hvad kan du gøre for at skille dig ud fra de andre ansøgere?
03.02.2023
By: Proximo.dk (sponsorartikel)
Illustration
Måske kan du få dit kursus betalt
Som ledig kan du deltage i kompetencegivende kurser, samtidig med at du søger job. Og måske kan du endda få dit kursus betalt af a-kassen eller jobcenteret. Dine muligheder afhænger bl.a. af din uddannelsesbaggrund, din ledighedsperiode og om du modtager dagpenge eller kontanthjælp.
03.02.2023
By: Move On Career
HPT