View workplaces, articles and jobs relevant for you:
 

Hvad går virksomhederne efter, når de vælger kandidater?

save for later
share
Konsulenthuset Hartmanns giver her råd til, hvad der betyder noget, når du skal præsentere dig selv – skriftligt eller mundtligt – efter gennemført videregående uddannelse.

1. Et studierelevant job

Det er vigtigt, at du gennem din studietid har et relevant job, der kan opbygge dine kompetencer. Måske skal du lave noget helt lavpraktisk som f.eks. at scanne fakturaer eller lave kopiopgaver, men det giver dig en forretningsforståelse og et indblik i organisationer, som du får brug for på et senere tidspunkt. Det er en klar fordel at have haft et studiejob, og det er ofte en adgangsbillet til et fremtidigt job

2. Hellere få end for mange studiejobs

Set med en kommende arbejdsgivers øjne ser det bedst ud, hvis dit CV max tæller to til tre længerevarende studiejobs gennem din studietid. Det viser, at du har tilegnet dig viden og kompetencer inden for forskellige relevante områder, men at du samtidig ikke har shoppet rundt fra det ene job til det andet. Det er fint at have korte studiejobs som juleassistance eller pakkejobs, men det er de længerevarende studiejobs, der for alvor tæller på CV’et.

3. En LinkedIn-profil

En god idé er at oprette en LinkedIn-profil, så snart du starter på en videregående uddannelse. Profilen er dit online CV. Sørg for at din profil hele tiden er opdateret med dine specifikke kompetencer. Jo mere detaljeret den er, jo større sandsynlighed er der for, at du bliver fundet af en potentiel arbejdsgiver. Det gælder også i forhold til studiejobs. Brug et professionelt portrætfoto og ikke et feriebillede for at understøtte seriøsiteten.

4. Et godt netværk

Netværk bliver en stadig vigtigere faktor, når du skal finde et job. Derfor handler det om at skabe sig et godt netværk allerede i studietiden, som du kan sparre med. Tidligere studiekammerater kan også blive guld værd på længere sigt, når du måske har godt gang i karrieren, men drømmer om at prøve noget nyt eller måske står uden job. I mange stillingsopslag bliver det efterspurgt, at du har et fagligt og relevant netværk.

5. Et helt menneske

Virksomhederne vil gerne ansætte ’det hele menneske’ i dag, og derfor er det vigtigt, at dit CV afspejler, hvem du er. Også i din fritid. Tænk over, hvad du ønsker at signalere med de fritidsaktiviteter, du skriver på. Dyrker eller har du f.eks. dyrket sport på konkurrenceplan, viser det, at du er målrettet, kan prioritere og går efter resultater. Arbejder du som frivillig i lektiecaféen på den lokale skole, viser det, at du er engageret og god til at lære fra dig. Al forskning viser, at har man et aktivt fritidsliv på den ene eller anden måde, vil man også være et større aktiv for arbejdspladsen. Undgå at skrive at du godt kan lide at gå i biografen eller være sammen med venner. Det siger ikke noget konkret om, hvem du er.

6. Et professionelt menneske

Dit CV skal være strømlinet og ikke fyldt med alle mulige effekter og farver. Det er indholdet, der tæller, og det handler om at signalere professionalisme og seriøsitet. Det gør du bedst ved at have et så stringent CV som muligt. Før i tiden måtte et CV max fylde en side. I dag må CV’et gerne være to til fire sider, så det giver et bedre indblik i, hvem du er som ansøger.

7. At din lyst driver værket

Dit CV vil fremstå stærkt, hvis det viser, at der har været en rød tråd i de ting, du har foretaget dig i din studietid. Hvis du f.eks. har taget supplerende kurser, været på studieophold i udlandet eller har deltaget i faglige netværk. Det viser alt sammen, at du har haft en plan. Og så er det vigtigt, at en kommende arbejdsgiver fornemmer, at du har uddannet dig inden for det, du synes er allermest interessant. Det er vigtigt, at dit engagement og drive skinner igennem i dit CV.

8. Hvis du vil være leder

Drømmer du allerede nu om at blive leder, skal det afspejles i dit CV. Du skal vise, at du har det teoretiske fundament på plads, kender de grundlæggende ledelsesmæssige principper og har en indgående økonomiforståelse. Samtidig er det også vigtigt, at du har haft ’hands on’ og har praktisk erfaring fra det virkelige liv. Og så skal dit CV afspejle, at du er god til at skabe resultater. Det kan være på studiet, i fritiden eller i et studiejob.


Related articles
Illustration
Kompetenceafklaring i jobsøgningen
Vi taler meget om ”at kunne brande sig selv” og kunne ”sælge sig selv” på jobmarkedet og som studerende. Men du kan først ”brande dig selv”, når du har en identitet at brande, og du kan først arbejde med din synlighed, når du har noget at vise frem.
12.03.2025
By: Kirsten Holm Madsen
Illustration
10 tips til jobsøgning via sociale medier
Når du er jobsøgende, eller hvis du ønsker at fremme din karriere, er det vigtigt, at dine profiler på de sociale medier spiller 100 %. Se her hvordan du rammer tonerne rigtigt.
12.03.2025
By: Move On Career
Illustration
Guide: A-kassens ABC
Hvad er en a-kasse, og hvorfor er den vigtig for dig? Uanset om du er nyuddannet eller allerede i job, kan en a-kasse sikre din økonomi, hvis du skulle miste dit arbejde. Her får du styr på, hvad en a-kasse kan tilbyde, hvordan du får dagpenge, og hvad du skal være opmærksom på.
12.03.2025
By: Move On Career
Illustration
Guide: Fagforening - fact for fact
Hvad er en fagforening, hvilken skal du vælge, og hvordan kan du bruge den? Få svarene her!
10.03.2025
By: Move On Career
Illustration
Udkanten byder på mere, end du tror
Som nyuddannet skal du ikke nødvendigvis finde drømmejobbet i studiebyen, hvor konkurrencen om stillingerne er høj. Der kan være store gevinster at hente i især yderkommunerne, og de seneste år har staten flyttet 4000 arbejdspladser ud af Hovedstaden, hvilket kun gør det mere aktuelt.
12.03.2025
By: Move On Career
Illustration
Job i udlandet? Få styr på din flytning!
Se hvilke 5 punkter du skal have styr på i forbindelse med din flytning.
06.02.2023
By: Move On Career
Illustration
HR-cheferne: 7 fejl du skal undgå i dit CV
Erfarne HR-medarbejdere læser hundredevis af CV’er igennem hver måned. Desværre støder de ofte på de samme ærgerlige fejl. Det er ofte store fejl, som får dig til at virke useriøs eller sjusket – heldigvis er de fleste af dem lette at løse.
12.03.2025
By: Move On Career
Illustration
Økonomisk zen under jobsøgning
Læs med her, hvor vi giver dig tre gode råd til at få mere ro på finanserne og ikke mindst tankerne om dem!
13.03.2025
By: Mette Werlauff, Spiir.dk
HPT