Første skridt i jobsøgningen er at finde ud af, hvad du kan!

Første skridt i processen er at undersøge din egen faglige og professionelle palet. Efter en endt videregående uddannelse burde det umiddelbart ikke være et problem at vide, hvad man kan. Eller hvad?

Hvorfor er det svært at finde ud af, hvad man kan?

For mange nyuddannede er selve afklaringen af kompetencer og spidskompetencer vanskelig, forklarer karriererådgiver ved MA a-kasse Kirsten Holm Madsen. Hun har et enkelt svar på hvorfor: ”Som studerende har man været vant til at blive målt på hvad man VED, og hvor nuanceret man kan besvare forskellige spørgsmål. Men i den virkelige verden handler det jo om, hvad man KAN.”

Især hvis du er uddannet inden for human- eller samfundsvidenskab, hvor eksamenspapiret ikke er en adgangsbillet til en helt bestemt type stilling, men kan bruges bredt, kræver det noget forarbejde at forme din profil og gøre den til et springbræt til jobsøgning.

”Mange studerende har været optaget af det faglige og har lagt deres hjerteblod i det. Nu skal de undersøge, hvad årene på universitetet har givet dem af styrker til arbejdsmarkedet,” siger Kirsten Holm Madsen.

Pointen er, at man skal konkretisere sine færdigheder i forhold til, hvilke krav der stilles på arbejdsmarkedet.

”Det handler på den ene side om ikke at komplicere, hvad man kan, og på den anden side om ikke at generalisere og f.eks. blot sige ’jeg er fleksibel’ og ’dygtig til at analysere og have mange bolde i luften’. Faktisk beskriver du bedst, hvad du kan, hvis du gør det med udgangspunkt i, hvad du har lavet før – f.eks. hvad du var dygtig til på studiet, i gruppearbejde, på studiejobbet. Hvor var det, DU løftede?” siger Kirsten Holm Madsen.

”Dygtig til at analysere” og ”have mange bolde i luften”

Hun peger på, at selvom mange uddannelser har udmærkede studieordninger, hvori mulige jobtitler og opnåede færdigheder beskrives, er det ofte ikke tilstrækkeligt:

”Sagen er, at en kompetenceprofil er erfaringsbaseret. Det handler om at forstå sin viden og kunnen i en professionel, arbejdsmæssig sammenhæng. Og selvom en liste med mulige jobs kan være en guideline, vil man jo f.eks. som cand. mag. i engelsk eller dansk eller markedsføringsøkonomi kunne varetage andre stillinger og løse andre opgavetyper også. Det handler om, at man skal opdage sig selv som ressource,” siger hun.

Kompetencebevidsthed giver retning og mål

”Det er en realistisk ambition, at du opnår evnen til – ikke nødvendigvis at dokumentere – men at argumentere for konkrete kompetencer og deres anvendelsesmuligheder,” lyder det supplerende fra Henrik Schroll Graae, der også er karriererådgiver med speciale i kompetenceafklaring.

Ifølge ham må kompetencer ikke forveksles med kvalifikationer og viden, som typisk opnås gennem studier og efteruddannelse:

”Kompetencer er derimod et synligt udtryk for din måde at løse konkrete opgaver på eller håndtere konkrete situationer. Med andre ord: Kompetencer fortæller, hvad du er i stand til i kraft af den erfaring og den uddannelse, du bærer med dig.”

Du skal opbygge et fagligt og professionelt katalog

Efter at have tænkt uddannelse og aktiviteter igennem, sidder du med et katalog over, hvad du faktisk kan. Dermed har du skaffet dig adgang til det råmateriale, som skal bruges til en målrettet elevatortale: Når du kender din målgruppe og dine kompetencer, vil det være muligt for dig at formulere en branchespecifik kompetenceprofil.

Du bygger en relevant profil op ved at udvælge de kompetencer, som efter din mening har størst gennemslagskraft hos den målgruppe, du sigter mod.

”Vær ikke bange for at give konkrete eksempler på, hvad du kan bidrage med, eller hvordan du kan tilføre værdi til en organisation eller afdeling. Og husk at bygge det op som en fortælling, så er der større chance for, at indholdet i din elevatortale vandrer videre ud i et større netværk,” siger Henrik Schroll Graae.

Sidst men ikke mindst skal du gøre klart for dig selv, hvorfor du er motiveret for at arbejde inden for et konkret felt. Hvad driver dig?

”Bevidstheden om drivkraft vil gennemsyre hele din præsentation og gøre dit budskab troværdigt,” understreger Henrik Schroll Graae.