Se virksomheder, artikler og job der er relevante for dig:
 

Guide: A-kassens ABC

 
læst 16.667 gange
gem til senere
del
Hvad er en a-kasse, hvad kan den tilbyde og hvordan får du dagpenge? Find svarene her!

Hvad er en a-kasse?
En a-kasse er en privat forening af lønmodtagere og/eller selvstændige, som du frivilligt kan være medlem af. Bliver du ledig, har du mulighed for at få dagpenge fra a-kassen, ligesom den bidrager til, at du hurtigst muligt kommer retur til arbejdsmarkedet.

Hvad kan en a-kasse tilbyde?
Rådgivning om jobsøgningen Råd om karriere- og kompetenceudvikling Målrettede kurser og mulighed for personlig coaching Frivillige jobtilbud der matcher dine faglige kompetencer Dagpenge i et andet EØS-land i op til tre måneder, hvis du opholder dig der, mens du søger job.

Hvilken a-kasse kan/skal jeg være medlem af?
Valget af a-kasse kan afpasses, så det matcher dine personlige behov, herunder medlemskreds, kontingent og servicetilbud. Der er fire a-kasser, som primært har højtuddannede som medlemmer:

  • Magistrenes A-kasse (MA a-kasse), der især henvender sig til humanister og scient.er
  • Akademikernes, som optager alle typer akademikere
  • A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AJKS)
  • CA a-kasse for højtuddannede i erhvervslivet

Hvad koster det at være medlem af en a-kasse?
Medlemskab af en a-kasse koster 400-500 kr. om måneden, men tjek markedet, for prisen og medlemstilbud varierer fra a-kasse til a-kasse. Medlemsskab er desuden ofte gratis mens du er studerende.

Se priserne på alle danske a-kasser her: https://www.a-kasseoversigt.dk/ 

Kan jeg trække kontingentet fra i skat?
Ja, a-kassekontingent er fradragsberettiget. Og der er ikke noget loft på fradraget.

Hvordan får jeg dagpenge?
Som nyuddannet skal du først og fremmest melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter endt uddannelse. Du skal udfylde og sende en ledighedserklæring fra din a-kasses hjemmeside. Desuden skal du på første ledigdag melde dig ledig hos jobcenteret på jobnet.dk. Her skal du også udfylde dit CV senest en måned efter, du bliver ledig.

Hvornår kan jeg få dagpenge?
Som nyuddannet kan du ikke få dagpenge den første måned, efter du er færdig med din uddannelse – med mindre du har været medlem af en a-kasse i mindst et år under studiet, hvilket i mange tilfælde er gratis. I så fald kan du få dagpenge fra din første dag som ledig. Selvom du har været studiemedlem, skal du dog huske at melde dig ind i din a-kasse igen som nyuddannet senest 14 dage efter, du har afsluttet uddannelsen.
Hvis du bliver opsagt fra et job senere, hjælper A-kassen dig igen økonomisk i form af dagpenge og med at komme i arbejde igen.

Hvad er dagpengesatsen p.t.?
Dagpengesatsen for dimittender er i gennemsnit på 14.690 kr. per måned (2015-tal).

Hvad sker der, hvis jeg bliver arbejdsløs uden at være i en a-kasse?
Hvis du bliver arbejdsløs uden at være medlem af en a-kasse, er der ikke mulighed for at få dagpenge. Hvis du ikke kan forsørge dig selv, kan du søge kontanthjælp på social- og sundhedsforvaltningen i din bopælskommune.

Hvor får jeg vejledning om jobsøgning?
Ud over individuel sparring arrangerer mange fagforeninger og a-kasser jobsøgningskurser, workshops, temamøder, erhvervsintroducerende kurser og lignende.


Relaterede artikler
Illustration
Arbejdsmarkedet for dimittender
Det går bedre og bedre for dansk økonomi. Ifølge statistikkerne er den overordnede beskæftigelse stigende, og medierne har det seneste år lagt vægt på Danmark som det land i Europa, med det største fald i ungdomsledigheden. Men hvordan ser det ud for dimittenderne, og hvad kan du gøre for at forbedre din placering til jobmarkedet?
af KarriereVejviseren
Illustration
Guide: Fagforening - fact for fact
Hvad er en fagforening, hvilen skal du vælge, og hvordan kan du bruge den? Få svarene her!
af KarriereVejviseren
Illustration
Hvordan vælger virksomheder kandidater?
Konsulenthuset Hartmanns giver her råd til, hvad der betyder noget, når du skal præsentere dig selv – skriftligt eller mundtligt – efter gennemført videregående uddannelse.
af KarriereVejviseren
Illustration
Udkanten byder på mere, end du tror
Som nyuddannet skal du ikke nødvendigvis finde drømmejobbet i studiebyen, hvor konkurrencen om stillingerne er høj. Der kan være store gevinster at hente i især yderkommunerne, og de seneste år har staten flyttet 4000 arbejdspladser ud af Hovedstaden, hvilket kun gør det mere aktuelt.
af KarriereVejviseren
Illustration
Når du vil søge job i udlandet
Som højtuddannet er der stor frihed til at søge arbejde i det meste af verden. Men vil du undgå bøvl med at søge visum og sætte dig ind i komplicerede skatteregler, kan løsningen være at søge inden for Norden eller EU.
af KarriereVejviseren
Illustration
Job i udlandet? Få styr på din flytning!
Se hvilke 5 punkter du skal have styr på i forbindelse med din flytning.
af KarriereVejviseren
Illustration
Søg job i små og mellemstore virksomheder
Susanne Bruhn, karriererådgiver i CA a-kasse, giver her sine bud på, hvordan man skal bære sig ad med jobsøgning i de små og mellemstore virksomheder.
af Susanne Bruhn, karriererådgiver i CA a-kasse