Kunstig intelligens er ikke længere noget, der kun hører hjemme i tech-afdelinger, forskningsmiljøer og lidt for optimistiske fremtidspræsentationer. I dag bruger mange AI-værktøjer som ChatGPT, Claude, Mistral, Microsoft Copilot, Google Gemini og andre digitale assistenter til alt fra tekstforslag og research til idéudvikling og planlægning.
Det gælder også jobsøgning. AI kan være en effektiv hjælp, når du skal skrive ansøgning, målrette dit CV, forberede dig til jobsamtale eller få øje på kompetencer, du ikke selv får formuleret tydeligt nok. Men AI er ikke en erstatning for din egen vurdering, erfaring og personlige stemme. Den kan hjælpe dig med processen, men den kan (heldigvis) ikke være dig.
AI er blevet et praktisk værktøj
AI er i dag blevet en langt mere almindelig del af både studie-, arbejds- og jobsøgningslivet end blot for to år siden. Flere værktøjer kan nu arbejde med tekst, billeder, filer, links, tabeller og konkrete dokumenter. Det betyder, at du ikke kun kan spørge AI om generelle råd, men også bruge den som sparringspartner på dit eget materiale.
Du kan fx bede AI om at sammenligne et jobopslag med dit CV, give forslag til en skarpere profiltekst eller forberede dig på spørgsmål, der sandsynligvis kan dukke op til samtalen. Det smarte er ikke, at AI kan skrive hurtigt, men at den kan give dig flere vinkler på dit materiale, før du selv redigerer det færdigt.
Eksempel 1: AI til at forstå jobopslaget
Et jobopslag kan være fyldt med krav, ønsker, buzzwords og formuleringer, der normalt sjældent høres udenfor LinkedIn. AI kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad arbejdsgiveren sandsynligvis lægger mest vægt på.
Prøv fx at kopiere jobopslaget ind i et AI-værktøj og spørge:
"Hvilke 5 kompetencer virker vigtigst i dette jobopslag? Hvilke opgaver fylder mest, og hvilke ord bør jeg være opmærksom på i min ansøgning og mit CV?"
Herefter kan du bede AI om at sammenholde opslaget med dit CV eller en kort profiltekst. Det kan give dig et overblik over, hvor du matcher stillingen godt, og hvor du bør forklare dig tydeligere. Brug dog aldrig svaret ukritisk - AI kan overse nuancer, misforstå branchen eller lægge for meget vægt på ord, der bare er standardfyld i annoncen.
Eksempel 2: AI til at målrette dit CV'et og ansøgningen
AI er især stærk til at omskrive, forkorte og strukturere tekst. Det kan være en hjælp, hvis du føler, at dit CV er blevet for langt, din profiltekst er for generel, eller hvis din ansøgning lyder lidt som en standard run-off-the-mill smøre. Du kan fx skrive:
"Omskriv denne profiltekst, så den passer bedre til jobbet nedenfor. Behold en professionel og naturlig tone, og undgå at opfinde erfaringer, som ikke står i teksten."
Det sidste er vigtigt - AI må gerne hjælpe dig med at formulere dine styrker, men den må ikke pynte på dem. Chatbots kan have en kedelig tendens til at opfinde deres egen virkelighed - og hvis AI begynder at skrive, at du har ledet internationale teams, fordi du engang lavede gruppearbejde på studiet, så får du et problem.
Derfor, brug AI som en tekstmakker og ikke som en ghostwriter. Den bedste ansøgning kommer typisk, når AI hjælper dig med struktur og formuleringer, mens du selv står for at tilføje konkrete eksempler, motivation og personlig vinkel.
Eksempel 3: AI til jobsamtalen
AI kan også bruges til at forberede dig på samtalen. Du kan indsætte jobopslaget og bede værktøjet foreslå spørgsmål, du sandsynligvis kan blive stillet. Du kan også bede om hjælp til at formulere svar på klassiske spørgsmål som:
- Hvorfor søger du denne stilling?
- Hvad kan du bidrage med fra dag ét?
- Hvilke erfaringer matcher jobbet bedst?
- Hvordan forklarer du et hul i CV'et eller et karriereskift?
Du kan også få AI til at spille rollen som interviewer og stille dig opfølgende spørgsmål. Det kan være en ret effektiv måde at opdage, hvor dine svar bliver for uklare, for lange eller for generelle.
Et godt prompt til formålet kunne være:
"Du er rekrutteringsansvarlig til denne stilling. Stil mig 8 realistiske samtalespørgsmål ét ad gangen. Efter hvert svar skal du give kort feedback på, om svaret er konkret, relevant og troværdigt."
Det er ikke det samme som en rigtig samtale, men det kan give dig bedre styr på dine pointer, før du sidder over for et rigtigt menneske med kaffe, kalenderpres og beslutningsmagt.
Kontekst, kontekst og atter kontekst
AI giver bedre svar, når du giver den god kontekst. Hvis du bare skriver "lav en ansøgning til dette job", får du ofte en pæn, men flad og generisk tekst. Den slags ansøgninger er teknisk set korrekte, men følelsesmæssigt ligger de et sted mellem en printermanual og et standardsvar fra kommunen.
Giv i stedet AI relevante oplysninger, som fx:
- Hvilket job søger du?
- Hvilken branche eller type virksomhed er der tale om?
- Hvilke erfaringer vil du gerne fremhæve?
- Hvilken tone skal teksten have?
- Hvor lang må teksten være?
- Hvad vil du helst undgå, at teksten lyder som?
Jo mere præcis du er, desto bedre bliver resultatet. Det gælder især, hvis du søger job i en branche, hvor tonen, fagligheden eller kulturen betyder meget.
Hov - pas på den generiske AI-stemme
En af de største farer ved AI i jobsøgning er ikke, at teksten bliver dårlig. Det er snarere det modsatte - dine tekster bliver ofte for pæne, korrekte og fuldstændigt anonyme.
I AI-æraen modtager arbejdsgivere i stigende grad ansøgninger, der lyder ens. De er velformulerede, men mangler konkrete eksempler, personlig motivation og tydelig forbindelse til virksomheden - og bruger måske de samme floskler, som virksomheden har benyttet i egne jobopslag. Derfor bør du altid læse AI-tekster med fokus på tre spørgsmål:
- Lyder det som mig?
- Er der konkrete eksempler fra min egen erfaring?
- Kan arbejdsgiveren se, hvorfor jeg søger netop dette job?
AI kan hjælpe dig med at skrive bedre, men den skal ikke udviske dig fra teksten.
Obs: Vær kritisk med fakta og data
AI kan sagtens tage fejl. Den kan misforstå jobopslaget, opfinde oplysninger, overvurdere dine kompetencer eller give råd, der ikke passer til det danske jobmarked. Derfor bør du altid kontrollere vigtige oplysninger selv.
Du bør også være forsigtig med, hvad du deler med AI-værktøjer. Undgå at indsætte CPR-nummer, helbredsoplysninger, interne dokumenter fra tidligere arbejdsgivere, fortrolige oplysninger, kontaktoplysninger på referencer eller andet, du ikke ville lægge i hænderne på en fremmed. Flere AI-tjenester giver mulighed for at styre, hvordan dine data bruges, men indstillingerne varierer fra værktøj til værktøj.
Har du brug for mere hjælp, så har Digitaliseringsstyrelsen en samlet vejledning om ansvarlig og sikker brug af generativ AI i deres guides til brug af kunstig intelligens, mens Datatilsynet har masser af udførligt materiale om kunstig intelligens og databeskyttelse.
Arbejdsgiveren bruger også AI
AI påvirker ikke kun jobsøgere. Flere virksomheder bruger eller tester AI i rekruttering, screening, HR-processer og kandidatvurdering. Det betyder ikke, at en robot automatisk afgør din fremtid, men det betyder, at tydelighed i CV og ansøgning bliver endnu vigtigere.
EU arbejder samtidig med regulering af AI, blandt andet gennem AI Act, der har fokus på risici, rettigheder og tillid til AI-systemer. Europa-Kommissionen peger blandt andet på, at AI-beslutninger kan være svære at gennemskue, fx i forbindelse med ansættelse. Derfor er det et område, hvor både jobsøgere og arbejdsgivere bør være opmærksomme.
For dig som jobsøgende er det vigtigste stadig det samme: Gør dit materiale klart, konkret og relevant. Sørg for, at dine kompetencer, erfaringer og resultater står tydeligt frem. AI kan hjælpe med formen, men indholdet skal være dit.
