Multimediedesign-praktikant hos Move On Career

Magnus' praktikstilling gav ham mulighed for at bruge sine kompetencer fra Multimediedesign-uddannelsen i praksis – og lære helt nye værktøjer at kende.

Magnus Vadsager Larsen
Multimediedesign-praktikant

Magnus har arbejdet med sociale medier og grafik hos Move On Career. Han havde blandt andet ansvar for at lave opslag til virksomhedens tre hovedkanaler: StuderendeOnline.dk, Jobbank.dk og Nyuddannet.dk. Arbejdsopgaverne spændte bredt fra opslag baseret på jobannoncer til artikler, TikTok-videoer, stories og en video til Jobmesse.dk.

Hands-on erfaring med nye værktøjer

Magnus var klar til at prøve kræfter med det virkelige arbejdsliv, da praktikken nærmede sig: ”Jeg søgte praktik hos Move On Career, fordi det lød spændende, og fordi jeg fik indtryk af, at det var et rart sted med chefer, der var nede på jorden og klar til at skræddersy et godt praktikforløb til mig.”

Under praktikopholdet har Magnus lært en del om værktøjer og arbejdsprocesser, han ikke kendte fra studiet: ”Jeg har lært meget om, hvordan tingene fungerer uden for det grafiske arbejde, som er i fokus på min uddannelse. Blandt andet har jeg fået styr på Post Planner, Meta Business Suite og Canva, som jeg helt sikkert kommer til at bruge fremover.”

Hverdagen hos Move On Career

Magnus sætter især pris på den gode stemning og det sociale samvær: ”Det sociale omkring frokost og fælles morgenmad har betydet meget. Derudover har fleksibiliteten været fantastisk, især med mulighed for hjemmearbejde og tid til personlige aftaler som lægebesøg.”

Selvom kontoret er lille, fremhæver Magnus især chefernes opmærksomhed på medarbejdernes trivsel og klare kommunikation om opgaver: ”Det har været rart med chefer, der svarer hurtigt og tager hensyn, hvis man har brug for det.”

Fremtidsdrømme

Magnus føler, at han er blevet godt klædt på til fremtiden: ”Praktikken har indfriet mine forventninger fuldt ud. Jeg har både styrket mine faglige kompetencer og fået lov til at udforske nye områder i mit eget tempo.”

Når Magnus er færdig med sin Multimediedesigner-uddannelse, sigter han mod at arbejde videre med sociale medier - især med den grafiske aspekt: ”Dertil vil jeg gerne studere Digital Konceptudvikling efter min Multimediedesigner-uddannelse, så der tænker jeg, at jeg kan bruge en masse af de ting, som jeg har lært her.”

Bio

Magnus har læst Multimediedesign på Zealand Erhvervsakademi i Køge med dimissionsdato i juni 2025.


sociale medier kommunikation multimedia grafik formidling

Fra hestens mund

Få indblik i arbejdsdagen i virksomheden – fortalt af dem, der kender den bedst

IT-praktikant hos Move On Career


Billede

Hvordan er det at være med i en mindre virksomhed med ansvar fra dag ét? Jonas fortæller om sin praktik hos Move On Career, hvor webudvikling og faglig sparring gik hånd i hånd med frihed og tillid.


Læs mere

Grafisk design og SoMe hos Move On


Billede

Jeg hedder Ella og læser grafisk design på Malmö Universitet - og har været i praktik hos Move On Career. Det var den perfekte måde at få praktisk erfaring og prøve livet i Danmark på.


Læs mere

IT-praktikant hos Move On Career


Billede

Mads’ praktik gav ham mulighed for at prøve kræfter med “rigtige” systemer og udviklingsprojekter – og få masser af hands-on erfaring med software i praksis.


Læs mere

Multimediedesign-praktikant hos Move On Career


Billede

Magnus' praktikstilling gav ham mulighed for at bruge sine kompetencer fra Multimediedesign-uddannelsen i praksis – og lære helt nye værktøjer at kende.


Læs mere

Journalistpraktikant hos Move On Career


Billede

Kamma havde ansvaret for at skrive artikler til Move On Career's hjemmesider – en praktikplads der gav mulighed for at skrive i forskellige genrer og til forskellige målgrupper.


Læs mere

Kommunikation og IT-praktikant hos Move On Career


Billede

Albertes praktikstilling kombinerede hendes uddannelser inden for Kommunikation og IT.


Læs mere

Social Media praktikant hos Move On Career


Billede

Emma har altid haft interesse for sociale medier og tog under sin praktikperiode kontrollen med kommunikation via SoMe - på Facebook, LinkedIn og Instagram.


Læs mere

SoMe-praktikant hos Move On Career


Billede

Mikkel elsker at arbejde med alt grafisk og har under studiet som multimediedesigner fundet en plads som SoMe-ansvarlig hos Move On Career.


Læs mere

SoMe-praktikant hos Move On Career


Billede

Kasper er i dag ansat som marketingkonsulent hos Wilke, men startede karrieren som en SoMe-praktikant hos Move On. Han havde ansvaret for markedsføringen og brugeroplevelsen på StuderendeOnline.dk.


Læs mere

Social Media praktikant hos Move On Career


Billede

Alexander tog kontrollen med sociale medier under sit praktikophold hos Move On - og kom ud rigere på både erhvervserfaring og personlige oplevelser.


Læs mere

Juniorsælger hos Move On Career


Billede

Jakob havde ansvaret for salg til Move On Career’s jobportaler. Dette gav ham stor erfaring og inspiration til at fortsætte en karriere inden for forretningsudvikling.


Læs mere

Juniorudvikler hos Move On Career


Billede

Tor-Salve havde ansvaret for de robotsystemer, der holder Move On Career's jobbaser up-to-date - og fik mulighed for personlig udvikling i en krævende studiestilling.


Læs mere




Move On Career ApS

Hovedkontor: Solrød Center 70, 1. 6., 2680 Solrød Strand

Move On Career står bag en række job- og karriereportaler for studerende og højtuddannede. Vi arbejder med online rekruttering og karriererådgivning, employer branding samt kommunikation – og har mere end 25 års erfaring med at forbinde mennesker og muligheder.

Arbejdspladsen har lige nu 8 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 6 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job