- Vi kortlagde store områder i Nordgrønland to måneder ad gangen, og arbejdede ude i noget af verdens mest spændende natur. Det var hårdt, men fantastisk spændende, fortæller Jan Rasmussen, der har en fortid hos GEUS og senest Københavns Universitet.
Han og hustruen Maria tager imod i deres hyggelige hus et stenkast udenfor landsbyen Erslev på Mors. Nærmere betegnet midt på øen – ikke langt fra de to broer, der gør Mors landfast imod henholdsvis Thy og Salling.
Parret fik en – for dem - noget uventet velkomst på Mors.
- En sjællænder og en københavner, der flytter til Jylland, kan måske virke op ad bakke. Det var det slet ikke. Vi fik en fantastisk velkomst med vin, blomster og folk, der kom forbi og bankede på og bød velkommen. Det var aldrig sket i København, fortæller Maria Liljeroth Rasmussen.
Nu kunne man så tro, at den varme velkomst, ville være en engangsforeteelse.
- Når man lever i et mindre samfund, har man også en forpligtelse til at tage del i de ting, der sker. Vi har ikke så meget fritid i overskud, men vi spiller begge irsk folkemusik, og da man fandt ud af det, fik vi til opgave at underholde ved byfesten, ligesom jeg er engageret i Folk Club Mors, fortæller Jan Rasmussen.
Han er imponeret over det stærke, lokale sammenhold, hvor man løfter i flok og hjælper hinanden i dagligdagen.
- Når naboen er væk, har jeg passet deres heste og så videre, fortæller Maria Liljeroth Rasmussen.
Hun peger også på, at nærværet er en af de bærende ting i Mors´ DNA.
- Folk kommer hinanden ved på en helt anden måde end i København. Tænker på hinanden, og er interesserede i de ting, der sker på hele øen, er engagerede og har en mening om tingene. Politikerne er også tættere på borgerne på en helt anden måde, og virker oprigtigt interesserede i det, der interesserer borgerne, fortæller Maria og Jan.
Mors må være livsforlængende
Når man er geolog, er naturen en helt naturlig del af hverdagen. Men naturen kan stadig overraske.
- Mors har en fantastisk natur. Jeg elsker alle de morgener, jeg kører forbi Dråby Vig og får en af de flotteste solopgange overhovedet, direkte i hovedet på vejen til Fossil- og Molermuseet på Nordmors. Det er en vidunderlig start på dagen, fortæller Jan Rasmussen.
Parret peger på, at livet på øen eftertrykkeligt har sat præg på deres hverdag.
- Tempoet er slet ikke så højt som i København, og man spilder ikke en masse tid på at holde i kø og andre ting, der kan stresse folk. Man har et sundere arbejdsliv, hvor der er respekt for de ansattes fritid. Man værner på en helt anden måde om, at medarbejderne skal passe på sig selv. Levemåden på Mors er næsten livsforlængende, griner Maria Liljeroth Rasmussen.
Drømmen om UNESCO
Ansættelsen som museumsinspektør og forsker på Fossil- og Molermuseet på Mors er lidt af et drømmejob for Jan Rasmussen. Faktisk er drømmen endnu større.
- Jeg har et enestående job med nogle fantastiske kollegaer. Jeg fik arbejde på et velfungerende museum, hvor de tidligere og nuværende medarbejdere havde gjort en fantastisk indsats, som jeg har været så heldig at få lov til at være med til at bygge videre på. Det er et privilegium at få lov til at arbejde med Danmarkshistorie, der er 55 millioner år gammel, som de fleste af vores, utroligt velbevarede fossiler er, fortæller Jan Rasmussen.
Han arbejder lige nu sammen med kollegaerne på Museum Mors og Museum Salling samt Morsø Kommune og Skive Kommune på at få udvalgte molerklinter på Mors og Fur udnævnt som en del af UNESCO´s Verdensarv.
- Det er et projekt, der har stå på i flere år, og det varmer at mærke den opbakning, der er til arbejdet med ansøgningen fra alle sider. Det vil jo være helt fantastisk, hvis vi får en sådan udnævnelse, slår Jan Rasmussen fast.
Det vil højne chancerne, at der vil blive bygget et nyt Fossil- og Molermuseum på Mors. En tanke der ikke er ny.
- Det er der arbejdet på i mange, mange år. Kommer molerets fossiler på UNESCO-listen, er situationen en helt anden, både når det kommer til det formidlingsmæssige, men også det forskningsmæssige, og her vil det være naturligt at se på, hvordan museet kan styrkes, påpeger Jan Rasmussen.
Han fortæller, at museet har nogle af verdens tidligste former af de såkaldte moderne fisk, som blandt andet omfatter tidlige arter i familie med de nulevende torske-, makrel- og aborrelignende fisk.
- Vi har nogle af de allerførste udviklingstrin sikret i 55 millioner år gamle fossiler på Fur og Mors, og det håber vi, at UNESCO kan se ideen i at være med til at sikre for eftertiden, slår Jan Rasmussen fast.
Han og Maria er slet ikke færdige med Mors efter de to første år på Limfjordsøen.
- Nej vi er lige begyndt, slår de fast.
Læs artiklen på Via Ritzau