Se virksomheder, artikler og job der er relevante for dig:
 

Jobsøgning på Twitter

gem til senere
del
Twitter ses ofte som en lillebror til sociale medier som Facebook og LinkedIn. Men det er et glimrende redskab i jagten på et nyt job eller karriereudvikling. Medieekspert Andreas Johannsen giver her tre gode råd til, hvordan du bruger Twitter.

Twitter er et lytteredskab

”De fleste tænker på Twitter som et sted, hvor man taler. Men hvem gider det, hvis alle taler i munden på hinanden? Twitter er omvendt. Det er et lytteredskab, hvor du følger interessante personligheder inden for et fagligt område, du selv finder spændende. Ved at lytte holder du dig informeret om dette område.”, siger medieekspert Anders Johannsen.  Han beskriver sitet som et researchredskab, hvor man kan opsøge virksomheder, mennesker og faglige områder, som er interessante for ens karriere.

Vær påpasselig med at følge virksomheder

”Virksomheder er notorisk dårlige til at bruge Twitter, så følg enkeltpersoner i stedet. Det kan være dygtige konsulenter eller personer, der er højt på strå i forskellige brancher. Hvis du ikke lige ved, hvem disse personer er, kan du i Twitter lave søgninger på nøgleord og derigennem finde ud af, hvem der taler om nøgleordene. Herfra er det bare at begynde at følge disse personer”, siger Anders Johannsen.

Bliv en autoritet

”Der er også den mulighed, at du forsøger at gøre opmærksom på dig selv ved at blive en autoritet på Twitter. Det gør du ved at "tweete" hyppigt om den viden eller kompetence, du har. Men vejen dertil er at begynde at følge nogen, for ellers bliver de ikke opmærksom på, at du findes”, slutter han.

Du behøver dog ikke at tweete konstant om løst og fast. Du kan nøjes med at følge interessante og for din karriere relevante personer og dermed blive opdateret med ny viden og konkrete jobtilbud.

Sådan kommer du i gang på Twitter:

  • Opret en profil med et godt foto og en kort profiltekst.
  • Følg personer i de virksomheder, du gerne vil arbejde i.
  • Følg personer inden for de områder, du gerne vil arbejde med.
  • Link til din Twitter-profil på din LinkedIn-profil.
  • Følg job- og karriere sites som fx jobbank.dk eller nyuddannet.dk og få jobtilbud.

 


Relaterede artikler
Illustration
Sådan får du mest ud af en karrieremesse
Gør dig klart hvad du vil have ud af messen – og husk, at en god dialog med en virksomhed også er en succes i sig selv, lyder det fra karrierekonsulent Mette Borch.
18.02.2020
Af: Interview - karrierekonsulent Mette Borch
Illustration
Netværk - vejen til jobbet
Vidste du, at du skal søge viden og kontakter, ikke job, i dit netværk? Læs netværksekspert Charlotte Junges råd til, hvordan du opbygger et stærkt netværk - og hvordan du skal bruge det.
15.01.2019
Af: Charlotte Junge
Illustration
10 tips til at begå dig på de sociale medier
Når du er jobsøgende, eller hvis du ønsker at fremme din karriere, er det vigtigt, at dine profiler på de sociale medier spiller 100 %. Se her hvordan du rammer tonerne rigtigt.
01.05.2019
Af: Move On Career
Illustration
HR-cheferne om sociale medier og netværk
Hvordan bruges netværket eller sociale medier i jobsøgningen? HR-chefer giver et par gode råd til din jobsøgning.
05.10.2021
Af: Redaktionen, Move On Career
Illustration
Netværk under uddannelse
Et godt netværk kan gøre dig solidt rustet til at nå dine mål, både under og efter din uddannelse. Vi har snakket med netværksekspert Charlotte Junge om, hvordan du kan styrke og forme din fremtidige karriere ved at tænke i netværk.
14.09.2021
Af: Niklas Ingerslev, Move On
HPT