Se virksomheder, artikler og job der er relevante for dig:
 

Løn er ikke bare penge

 
læst 101 gange
gem til senere
del
En lønseddel kan være svær at gennemskue med sine mange delpunkter som f.eks. tillæg, skalatrin, tilskud og pension. Vi tager et nærmere kig på lønnens sammensætning i både det private og offentlige.

Løsner man knuden og kigger ned i lønningsposen, ser man et tal. Tallet er det beløb, der angiver ens løn, og det overstiger uden tvivl SU-styrelsens hidtidige månedlige bidrag. Løn kan dog være mere end penge. Kigger man nærmere efter, kan der være andre goder i posen. Indhold og form kan variere alt efter, om man er ansat i det offentlige eller på det private område. Forhold og betingelser er forskellige, men én ting ligger helt fast. Man skal vide, hvordan lønnen er skruet sammen, så man ved, hvad man siger ja tak til. Nedenfor følger en gennemgang af, hvordan løn i hhv. det private og det offentlige typisk ser ud for nyuddannede.

Løn i det private
På det private område er der ofte flere elementer i spil. Det gælder om at anskue lønnen som en pakke, hvor pengene kun udgør én del. I øjeblikket er der meget tale om valgfrihed. Det betyder, at der er mulighed for at veksle løn til ferie og andre goder. Dog er det stadig i sin vorden og har endnu ikke slået igennem. Slet ikke for nyuddannede.

Det private område er normalt ikke reguleret ved overenskomster. Det betyder, at der i de fleste tilfælde forhandles individuelt om ansættelseskontrakten, og det gælder både for løn og for øvrige forhold som barsel, omsorgsdage, løn under sygdom m.m. At lønforhandlingen er individuel betyder, at du skal gøre dig klart, hvad du ønsker af løn og øvrige vilkår. Det bedste redskab i den forbindelse er din fagforenings lønstatistik og vejledende startløn for nyuddannede.

Pension
Heldigvis er det blevet ret almindeligt at tænke pension med ind i overvejelserne omkring lønnen. Som inspiration kan man bruge satsen på det offentlige område, som er 16-17 procent af lønnen.

Arbejdstid
Det er væsentligt at overveje arbejdstid og eventuelt honorering af overarbejde. Hvis man ikke på forhånd har en fornemmelse af, hvor meget det forventes, at man arbejder, kan en høj løn hurtigt vise sig at være ensbetydende med en meget lav faktisk timeløn. Spørg derfor arbejdsgiveren, hvordan han forholder sig til merarbejde og afspadsering. Har du ligefrem pligt til merarbejde uden betaling og afspadsering, skal din arbejdsgiver oplyse om det.

Præstationsafhængig løn
Det er temmelig udbredt i det private, at en del af lønnen bliver hængt op på din præstation. Der er mange betegnelser for denne del af lønnen – bonus, resultatløn, provision. Uanset navnet er der tale om, at en del af din løn er afhængig af de resultater, du præsterer. Resultater kan i denne henseende både være økonomiske (indtjening, omsætning, kundeportefølje, omkostningsreduktion) eller ikke-økonomiske (kvalitet, planlægning, kundetilfredshed).

Aktier
Der kan være aftaler, der går på, at man som medarbejder kan købe aktier i virksomheden. Eller måske en aftale om aflønning i forhold til aktieoptioner, som betyder, at man i en given periode får ret til at købe aktier i virksomheden til en favorabel pris. Som nyuddannet og/eller nyansat er det dog en sjælden ting.

Frynserne
Endelig er der alt det løse, som er værd at tænke igennem, inden man forhandler løn med sin nye arbejdsgiver. Det handler om de såkaldte frynsegoder – fri telefon, internetopkobling, PC, hjemmearbejdsplads, særlig efteruddannelse eller måske bedre barsel. Dog er det sjældent i fokus i forbindelse med første job på det akademiske arbejdsmarked. Ofte virker de ikke relevante i situationen, men omvendt er det vigtigt at skrive sig sine muligheder bag øret - til forhåbentlig senere brug og glæde.

Løn i det offentlige
Det offentlige område er dækket ved overenskomster. Det vil sige, at en lang række forhold er reguleret på forhånd. For mange nyuddannede er det en lettelse, at de ikke er tvunget ud i en forhandling om den første løn. På det offentlige område er der aftaler om barsel, ferie, omsorgsdage, deltidsbeskæftigelse, løn under fravær, sygdom, kompetenceudvikling m.v. Aftalerne, som alle ansatte er omfattet af, giver ofte bedre vilkår end lovgivningen foreskriver.

Der er dog nogle ting, man bør overveje, også ved første ansættelse. Det er for eksempel vigtigt, hvordan arbejdsopgaverne bliver beskrevet, da det er opgaverne, der afgør, om man kan få funktionsløn. Det er en god idé at bruge tid på at beskrive sine kvalifikationer meget præcist, da det er grundlaget for, om du kan få yderligere kvalifikationsløn. Typisk beskriver man sine kvalifikationer i generelle vendinger i en jobansøgning, mere indgående i en jobsamtale og helt præcist ved den endelige lønforhandling.

Her følger en gennemgang af den offentlige løns forskellige dele:

Basisløn
Alle, der bliver ansat i stat, amt eller kommuner, bliver automatisk omfattet af Ny Løn. For akademikere går Ny Løn ud på, at man bliver indplaceret på en relativ anciennitetsbestemt lønskala, hvor man i et vist antal år stiger i løn hvert år. De fleste kandidater begynder på lønskalaens trin tre, hvor nettolønnen er 19.000 kr. om måneden. Den del af lønnen kaldes basisløn.

Tillæg
Foruden basisløn kan der være indgået aftale om ydelser af tillæg. De kan gives til alle eller til en given gruppe. For eksempel får langt hovedparten af de samfundsvidenskablige kandidater rådighedstillæg. Rådighedstillægget er på godt 2500 kr. om måneden og stiger med ancienniteten. Desuden kan parterne – den der ansætter og tillidsrepræsentanten – aftale yderligere tillæg i form af funktions- og/eller kvalifikationsløn. Erfaringen viser dog, at individuelle tillæg til løn ikke er noget, mange nyuddannede får i dag. Omvendt er det noget, der er værd at have i baghovedet. Individuelle løntillæg er noget, man kan få i takt med mere ansvar og opgavernes omfang. Funktionstillæg får man for eksempel ved at være projektleder, sekretær for politisk udvalg eller ved at varetage særlige udadvendte opgaver. Kvalifikationstillæg kan man få, hvis man har særlig viden eller videreuddannelse, erfaring fra tidligere ansættelser eller har en særlig høj kvalitet i opgavevaretagelsen.

Resultatløn
I den offentlige sektor begrænser denne lønform sig til mellem- og topledere. Og selv her er lønformen relativt begrænset i sin udbredelse, om end den er stigende. Resultatløn forudsætter, at man på forhånd har aftalt, hvilke mål man skal nå, og hvad opnåelsen af målet vil betyde i kroner og øre.

Pension
På det offentlige område er langt hovedparten af lønnen pensionsgivende. Pensionen udgør 16-17 procent af nettolønnen. 

Ovenstående er et rids af, hvordan lønnen ofte er sat sammen. Det dækker dog over forskelle mellem brancher, geografi og virksomheder. Derfor er det gode råd at kontakte din faglige organisation, når et nyt job er inden for rækkevidde. Organisationen sidder inde med viden og erfaring og er derfor en god sparringspartner i processen.


Relaterede artikler
Illustration
Tag magten ved forhandlingsbordet
Én ting er at sikre jobbet - næste skridt er at forme det, så du (for)bliver tilfreds. Forhandlingsekspert Keld Jensen fortæller dig, hvordan du kan tage styringen, når der skal forhandles løn og arbejdsopgaver.
af KarriereVejviseren
Illustration
Tjekliste ved kontraktforhandlinger
Inden du skriver kontrakten under, så husk at læse den igennem med henblik på andet end blot årsindkomsten. Det er også en god idé at få din faglige organisation til at rådgive dig om din kontrakt. Overvej under alle omstændigheder, hvilke forhold der er væsentlige for netop dig. Vi giver her et par eksempler.
af KarriereVejviseren