Se virksomheder, artikler og job der er relevante for dig:
 

Planlægger i HOFOR

gem til senere
del

Hvordan indretter vi bedst byerne, så de er rustet til at håndtere et ændret klima med større regnmængder? Det er i store træk det, arkitekt Søren Hansen arbejder med som planlægger i HOFOR.

”Det er spændende at arbejde med klimatilpasning af vores byer. Jeg kan se effekten af mit arbejde og føler, at jeg er med til at gøre en forskel,” siger Søren Hansen, der er planlægger i HOFOR og områdeansvarlig for regn- og spildevandsplanlægning i Brøndby og Albertslund.

Det er et felt, hvor der sker rigtig meget nu, for klimaet ændrer sig, og vi kan se frem til flere heftige regnbyger eller skybrud med så store mængder vand, at det giver udfordringer for kloaksystemerne. Søren Hansen og hans kolleger i HOFOR skal derfor tage stilling til, hvordan regnvandet kan håndteres på bedste vis i de forskellige lokalområder, så man minimerer risikoen for oversvømmelser i fremtiden.

”Vi vælger både løsninger med rør under jorden og synlige grønne løsninger, der forskønner byen og samtidig håndterer regnvandet på en billig og effektiv måde,” siger han og understreger, at det er sjovt at være med til at finde de løsninger, der også gør en synlig forskel for borgerne i form af eksempelvis besparelser på regningen eller et grønnere lokalområde.

Løsninger der gør en forskel
Kan man for eksempel skabe en grøn skolegård, hvor legepladsen både er sjov for børnene og samtidig minimerer risikoen for, at elevernes klasselokaler bliver oversvømmede ved det næste skybrud? Ja er svaret, for det er blot et af de klimatilpasningsprojekter, Søren har været med til at lave.

Et andet projekt er med til at minimere risikoen for oversvømmelser af flere huse og haver i Brøndby.

”Vi har etableret regnbede i begge sider af en villavej. Bede med blomster og planter som kan opbevare en del regnvand, når det regner kraftigt. På den måde får vi forsinket regnvandet, så presset på kloakkerne mindskes og risikoen for oversvømmede kældre ligeså. Bilerne kører langsommere, og beboerne er glade for den nye flotte grønne vej,” fortæller han og uddyber, at de synlige løsninger skaber værdi for borgerne, og derfor er langt mere håndgribelige at forstå og værdsætte end de underjordiske rør.

Samarbejde er vejen frem
Søren Hansen er uddannet arkitekt og skrev speciale om landskabsbaseret regnvandshåndtering. Derfor var det naturligt for ham at søge job i forsyningsbranchen, da han blev færdig i 2010. Her er de fleste af Sørens kolleger ingeniører, og det passer ham godt at samarbejde på tværs af fagligheder. Deres forskellige baggrunde gør, at de ser problematikker fra forskellige vinkler og derfor supplerer hinanden godt.

”Når vi finder løsninger sammen på tværs af fag og organisationer, kan vi skabe synergier og samfundsøkonomiske holdbare løsninger,” fortæller Søren.

Derfor gør han også meget ud af at komme ud til projekterne og tale med kommunerne, borgerne og andre samarbejdspartnere, selvom hans faste arbejdsplads er på HOFORs hovedkontor i København.

”Det er dejligt at være en del af et fagområde og et hus med så mange dygtige ildsjæle, der brænder for at skabe bæredygtige byer,” siger han.

Smagsprøver på fremtiden
HOFOR gør meget for at udvikle og fastholde sine medarbejdere, og Søren er blevet udvalgt til HOFORs talentprogram.

Det næste år får han mulighed for at snuse til organisationens mange øvrige felter med det formål at få et bredere kendskab til organisationen. Han skal både deltage i sessions med direktionen og modtage coaching. Afslutningsvis vil der være et caseforløb, hvor han får mulighed for at være med på de største og mest komplekse projekter i virksomheden.

”Talentprogrammet er en god mulighed for at få kendskab til andre karriereveje i organisationen,” fortæller han.

Selvom talentprogrammet ikke er en direkte lovning om en forfremmelse, ser Søren store udviklingsmuligheder i det store HOFOR-hus. Men mest af alt drømmer han om at fortsætte den gode faglige udviklingsrejse, så han også i fremtiden kan sætte sit præg på klimatilpasningsindsatsen.




Hurtigt overblik


Popularitet

Karrieremuligheder

Employer Brand
Card image cap
Om os
Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling og opfører vindmøller.
Placering
Ørestads Boulevard 35
2300 København
Hovedkontoret ligger på Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Derudover har HOFOR mange lokationer i København og omegn.

Branche

Klima, Energi & Forsyning

Er du til vind, vand, olie, kul eller andre energikilder?

Card image cap
Planlægger i HOFOR
Hvordan indretter vi bedst byerne, så de er rustet til at håndtere et ændret klima med større regnmængder? Det er i store træk det, arkitekt Søren Hansen arbejder med som planlægger i HOFOR.
Card image cap
Projektleder i HOFOR
Som nyuddannet maskinmester ledte Kasper Hovmand Malskær efter et job, hvor han kunne kombinere sin viden om tekniske anlæg med sine evner til at lede projekter godt i mål og sin lyst til at have et arbejde, der gjorde en forskel.
Card image cap
Byggeleder i HOFOR
Tusindvis af fjernvarmerør i København skal i disse år udskiftes, fordi fjernvarmen omlægges fra damp til vand. Det kræver ingeniører som Maibrit, der er god til at snakke med alle fra økonomidirektøren i stormagasinet til smeden på byggepladsen.
Card image cap
Projektudvikler i HOFOR
Med en uddannelse som cand.merc i Finance & Strategic Management lå det ikke nødvendigvis lige i kortene, at Simon Riis-Sørensen skulle være med til at opføre vindmøller i det ganske land.
Facebook feed
Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.hofor.dk


Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.