Højtuddannedes arbejde bliver ofte koblet sammen med en kolossal arbejdsglæde. Den stammer fra deres spændende job, der ofte kan være fyldt af tempo, udvikling og uforudsigelige dage, der flyver af sted. Men arbejdsglæde er ikke den eneste konsekvens af lange, travle dage med høje krav til koncentration og udvikling af kvalifikationer. Sådanne dage kan – hvis de bliver en konstant livsstil – være til fare for dit helbred.
Stress og udbrændthed
En af de skader, helbredet kan blive udsat for, er stress. Stress opstår ikke, fordi du i kortere perioder har travlt på jobbet eller føler dig presset af en deadline. Men har du lange perioder, hvor du føler, at du ikke kan indfri de krav, der bliver stillet til dig – og samtidig ikke føler, at du kan gøre noget ved det – så er du i farezonen.
Kravene kan både være nogen, du selv stiller, f.eks. at du vil have udfordringer og ansvar i jobbet, og det kan være omverdenens krav, f.eks. arbejdsgiverens høje forventninger og mange deadlines på én gang. Og måske en kombination af de to. Med følelsen af ikke at kunne indfri kravene er du nemlig konstant ”på dupperne”, hvilket får hjernen til at sende signaler til kroppen. Disse signaler får kroppen til at tro, at den skal være i evigt kampberedskab – og magter du ikke at håndtere kamppladsen, kan dit helbred tage skade.
Skaden kan være smerter i hoved, nakke og mave samt psykiske symptomer som angst, tristhed og kynisme. Desuden kan stress forøge risikoen for hjerte-/karlidelser og give mænd potensproblemer! Forskellige undersøgelser peger imidlertid på, at det er kvinder i 30 til 45-års alderen, som er i den største risikogruppe.
Det grænseløse arbejde og virksomhedskultur
Stress er en reel risiko for alle. Hvis du imidlertid har et ”grænseløst arbejde” eller en del kunde-/klientkontakt, så er det ekstra vigtigt, at du kan håndtere stress, fordi disse karakteristika ved arbejdet ser ud til indebære større risiko. Det grænseløse arbejder giver dig f.eks. mulighed for at ”være på” overalt og i alle døgnets 24 timer – med nutidens rige muligheder for hjemmearbejdspladser og mobiltelefoner er det nu mere et krav end et personalegode.
Det kræver, at du er god til ”selvforvaltning”; hvornår er jeg på arbejde, og hvornår holder jeg op? Hvis arbejdet kommer til at fylde alt, kan det i sig selv være et faresignal. Forsøg i det mindste at sætte grænser. Alle mennesker håndterer stressede situationer på hver deres måde. Find din og forsøg at arbejde mest med det, der er lystbetonet. Når det brænder på i den konkrete situation, så lær at sige: ”Nej, pyt” og ”Hvordan kan jeg få hjælp?”.
1. Kend symptomerne
Første trin i at undgå stress er at kende egne symptomer. Der er flere slags stresssymptomer. I bogen ”Klar besked om stress” (af Bo Netterstrøm) opdeles symptomerne i de adfærdsmæssige (forjagethed, tilbagetrukkethed og større røg- og kaffeforbrug m.v.), de somatiske (hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger m.v.), de emotionelle (nedstemthed, rastløshed, vanskeligheder ved at slappe af m.v.) og de kognitive (koncentrationsbesvær, vanskeligheder ved at huske m.v.). Det er værd at lytte til alle signaler, og den røde lampe bør blinke, når du på én gang føler:
- at du ikke har lyst til at arbejde
- at du ikke synes, der er nogen mening med arbejdet eller livet i almindelighed
- at du ikke har lyst til at deltage i det sociale og familiemæssige liv
- at du ikke har nogle handlemuligheder.
2. Stil krav til dig selv
Du kan forebygge stress ved at tage en række forholdsregler:
- Lær at genkende dine personlige symptomer på stress, så du kan sige stop i god tid.
- Find en måde at modstå stress på, f.eks. via motion, japansk madlavning etc.
- Styrk dit sociale netværk uden for arbejdet.
- Opstil nogle mål for dit liv – på kort og på lang sigt.
- Øv dig i at kommunikere om svære ting, f.eks. blive bedre til at sige nej.
- Strukturér din tid, så du får overskud til andet end arbejde
- Lær dig selv at lukke af for tankerne om arbejdsopgaverne. De skal helst ikke rotere rundt i hjernen, når du burde slappe af.
- Bevar humoren og meningsfuldheden i dit liv.
- Stil krav til arbejdet
Stress kan også forebygges ved at stille krav til arbejdet og arbejdsgiveren. Og det skal du ikke være usikker over at gøre, for rent lovgivningsmæssigt har din arbejdsgiver faktisk hovedansvaret for, at arbejdet kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt, herunder stressfrit. En ledelse, der ser den anden vej og lader de overansvarlige løbe linen for langt ud, er ikke klar over sit eget ansvar. Men et godt psykisk arbejdsmiljø uden stress er alles ansvar; du kan roligt minde dig selv, dine kollegaer og ledelsen om ønsker, der handler om:
- at opgaverne giver mening.
- at der er en personalepolitik, der værner om livet uden for arbejdet.
- at der er et rimeligt arbejdstempo.
- at der er mulighed for at få indflydelse på arbejdet.
- at der stilles klare krav til arbejdet.
- at arbejdsmængden er realistisk.
- at der er en vis forudsigelighed i arbejdet.
- at der er mulighed for social støtte og opbakning.
- at arbejdet belønnes.
3. Læg ikke krop til hvad som helst
Ud over det psykiske arbejdsmiljø skal du ikke lægge krop til hvad som helst. Vær opmærksom på, hvordan din arbejdsplads er indrettet. Undgå at sidde for længe i samme stilling og udnyt muligheden for stående arbejde. Ellers kan du få problemer med nakke og skuldre eller ryg. Så meget kropslig variation som muligt kan varmt anbefales.
En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at smerter i underarmen (museskade) også skyldes høje mentale krav om koncentration og et højt tidspres; såkaldte mikropauser (ubevidste pauser) er for få under højt pres, og forskerne mener, at det bidrager til udvikling af gener ved computerarbejde. Tænk også over arbejdslyset og modlyset fra evt. vinduer, så du ikke ender med daglige hovedpiner eller ondt i øjnene.
