Se virksomheder, artikler og job der er relevante for dig:
 

Derfor er efteruddannelse og kompetenceudvikling vigtig for din karriere

 
læst 2.173 gange
gem til senere
del
For at få sig en god karriere med masser af spændende jobmuligheder gælder det om at have de rette kompetencer, der både er efterspurgte og fremtidssikrede. Netop det kan du sikre dig med løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse

I løbet af dit studieliv tilegner du dig en masse viden og kompetencer, der er væsentlige for din karriere og videre udvikling. Men disse kompetencer er ikke altid nok for at få succes på arbejdsmarkedet, og du bør derfor arbejde på at udvikle dine kompetencer i løbet af hele dit arbejdsliv. Det kommer du naturligvis løbende til at gøre via dit arbejde, men for at være så attraktiv som muligt, bør du også overveje, hvilke relevante efteruddannelser der kan styrke dine kompetencer.

Vedligehold og øg din markedsværdi

Ved hjælp af efteruddannelser kan du både vedligeholde dine kompetencer og øge din markedsværdi. Det er vigtigt, for at du kan udvikle dig i det job, du sidder i, men især også for at gøre dig endnu mere attraktiv på arbejdsmarkedet, så du kan åbne op for nye spændende jobmuligheder.

Der er således mange fordele ved at efteruddanne sig – såsom følgende:

  • Du får praktiske værktøjer, der kan gøre din hverdag lettere
  • Du får mulighed for at styrke dine kompetencer inden for det område, der interesserer dig mest
  • Du udvider dit netværk, hvilket har stor betydning for din karriere
  • Efteruddannelse er ikke kun til din fordel, men også for virksomheden, du arbejder i
  • Du øger dine muligheder for nyt job

 At opnå disse fordele er vigtigt for dig, for at du kan booste din karriere og dygtiggøre dig. I langt de fleste brancher er konkurrencen høj, samtidigt med at virksomhederne stiller høje krav til deres medarbejdere. Derfor har det stor betydning for din karriere, hvor meget du gør for at arbejde seriøst og hårdt på din egen udvikling.

Dit fagområde ændrer sig

Når man ser på vigtigheden i at efteruddanne sig, handler det dog ikke kun om netop din udvikling. Det gælder også om at se på markedet og det fagområde, du beskæftiger dig med. Uanset hvilket fagområde du interesserer dig for, kan du være sikker på, at det konstant er under udvikling. Der kan eksempelvis være en ny teknologi, der kræver, at du bliver opkvalificeret, og så er det vigtigt, at du får tillært dig denne nye viden for at kunne udføre dit arbejde bedst muligt.

Især for dig, som interesserer sig for online marketing, er det enormt vigtigt at være helt opdateret, da der hver dag sker nye ting, som ændrer markant ved måden at arbejde med markedsføring online. Her er det både nødvendigt at udvide sine kompetencer via efteruddannelser og kurser, men i den grad også at holde sig opdateret ved at læse blogindlæg om de nyeste tendenser, tage med på konferencer m.m. Kun ved at efteruddanne dig kan du bedst følge med dit fagområdes udvikling.

Korte efteruddannelser og kurser

Kan du ikke helt overskue at skulle tage en uddannelse, behøver du bestemt ikke at give op på dine muligheder for at tilegne dig ny viden og styrke dine kompetencer. En efteruddannelse kan også sagtens være en kort uddannelse, og derudover bliver også udvalget af kurser større og større. Det giver dig mulighed for at få en hurtig opgradering inden for det område, du ønsker at bygge din karriere op omkring.

Det gode ved efteruddannelser er også, at du kan uddanne dig på deltid og dermed passe dit arbejde på samme tid. Et eksempel på en efteruddannelse, der sikrer dig nye stærke kompetencer på kort tid, er en Executive MBA. Executive MBA er en toårig efteruddannelse på deltid, der udbydes i et samarbejde mellem IBA Erhvervsakademi Kolding og Coventry University Business School i England.  En efteruddannelse, hvor netop netværk, sparring, inspiration og kompetenceudvikling er grundsten, og du får den viden og de redskaber, der skal til for at styrke din faglige profil.

Mulighederne er mange inden for efteruddannelse, og det gælder derfor om at tage imod de muligheder, der kan styrke netop din karriere. Vigtigst af alt er det, at du tager dit arbejde og din karriere seriøst og aktivt gør noget for at dygtiggøre dig.


Relaterede artikler
Illustration
Guide: Bliv klar på dine kompetencer
Kirsten Holm Madsen, karriererådgiver ved MA a-kasse, har hjulpet KarriereVejviseren med en række råd til dig, der gerne vil have helt styr på, hvad du kan tilbyde arbejdsmarkedet.
af Kirsten Holm Madsen
Illustration
Netværk under uddannelse
Et godt netværk kan gøre dig solidt rustet til at nå dine mål, både under og efter din uddannelse. Vi har snakket med netværksekspert Charlotte Junge om, hvordan du kan styrke og forme din fremtidige karriere ved at tænke i netværk.
af Niklas Ingerslev