Se virksomheder, artikler og job der er relevante for dig:
 

Ask er nyuddannet og konsulent

 
læst 117.626 gange
gem til senere
del
En unik værktøjskasse inden for analyse og forandringstænkning. Men også en hverdag med stort arbejdspres og hårde stunder, når man er med til at nedlægge stillinger. Læs om Ask Jessens erfaringer som konsulent

Hvilke fordele har det givet dig at starte din karriere med konsulentjobbet?

Jeg har oplevet, at jeg som nyuddannet har nogle kompetencer, som industrien efterspørger. Jeg er blevet introduceret til mange forskellige brancher på kort tid, og mine opgaver har givet mig stærk erfaring inden for både analyse og præsentationsteknik, som jeg vil kunne bruge i enhver fremtidig ansættelse.

Jeg arbejder i et lille hus med kun fire ansatte, og jeg ønskede netop at få det store ansvar og de spændende opgaver allerede fra min første dag på jobbet. Og det lykkedes.

Hvilke udfordringer har du mødt?

Min rolle er ofte at gå ind i en virksomhed på et strategisk niveau, interviewe relevante stakeholders og på den baggrund udarbejde et sæt af hypoteser for virksomhedens strategi. Det er en stor udfordring ikke efterfølgende at få lov til at se projektet blive fulgt til dørs.

En gang imellem kan jeg savne f.eks. at se resultatet af målsætninger, man har været med til at opstille. Og det betyder også, at jeg på et eller andet tidspunkt i fremtiden godt kan se mig selv fortsætte i en fast stilling i industrien.

Hvad skal man være dygtig til som konsulent?

Man skal være knalddygtig til at regne, for ellers når man ikke langt. Men man skal også have stærke sociale evner. Når man besøger en virksomhed, er de ansatte oftest tilbageholdende ved tanken om, at en udefra skal påvirke deres arbejdsgange.

Derfor skal man vække deres tillid, men samtidigt holde en distance. For man kan risikere, at ens nytænkning af virksomheden indebærer, at nogle mister deres stillinger. Det er hårdt. Men jeg er nødt til at være professionel og tænke, at min rolle er at sørge for, at virksomheden klarer sig så godt som muligt.

Mød Ask

  • Ask Illum Jessen, 29 år
  • MSc i Applied Economics and Finance, CBS, 2012
  • Strategikonsulent hos Core & Company

Relaterede artikler
Illustration
Arbejdsmarkedet for dimittender
Det går bedre og bedre for dansk økonomi. Ifølge statistikkerne er den overordnede beskæftigelse stigende, og medierne har det seneste år lagt vægt på Danmark som det land i Europa, med det største fald i ungdomsledigheden. Men hvordan ser det ud for dimittenderne, og hvad kan du gøre for at forbedre din placering til jobmarkedet?
af KarriereVejviseren
Illustration
Dyrk de gode arbejdsvaner
Overgangen fra studieliv til arbejdsliv kan for nogle føles som en stor omvæltning. Men samtidig har du som ny på jobmarkedet mulighed for at få de gode arbejdsvaner med fra start. Specialist i effektive arbejdsvaner, Line Ullmann, giver her gode råd, så du kan komme godt i gang.
af KarriereVejviseren
Illustration
Målret karrieren – læg en plan
De fleste planlægger deres indkøb, ferie og deres næste store investering. Men kan man egentlig også planlægge sin karriere?
af Mette Høy Søndergaard (interview)
Illustration
Mega drive
Når Anne Mette Svane fortæller om sit job som chefredaktør, er der ild i hendes øjne. Hun har et drive, der får én til at stoppe op og spørge sig selv, om man brænder nok for det, man laver.
af KarriereVejviseren
Illustration
At finde sit sande jeg
Anders Matthesen aka. ”Anden” er en af Danmarks mest succesfulde komikere. Efter mange år i branchen med udfordringer, udvikling og selvransagelse er det tid til at gøre status.
af Studerende Online