Jobannoncens faldgruber

Vejen til at ansætte de skarpeste kandidater starter allerede med et skarpt stillingsopslag. Et upræcist og vævende stillingsopslag skræmmer de dygtigste kandidater væk. Læs her om jobannoncens faldgruber.

2020-01-16 10:48:00
Move On

Sælg jobbet – uden hverken at oversælge eller undersælge. Så enkelt kan det beskrives, men i praksis synes de fleste, at det er noget mere kompliceret. Jobannoncen er oftest det førstehåndsindtryk, I efterlader hos kandidaten, og det skal afspejle virkeligheden. Her er nogle vigtige rettesnore.


1. Undgå ukritisk genbrug af gamle jobannoncer

 

Ved genbrug kan der være en risiko for, at jobannoncen ikke beskriver det konkrete job ordentligt. Det kan efterlade et indtryk af forvirring eller tvivl hos ansøgerne. Og i værste fald kan det betyde, at det er de forkerte kandidater, der søger jobbet.


2. Undgå vævende og overordnede sætninger 

 

...i beskrivelsen af arbejdsopgaverne. Det er vigtigt at beskrive præcist, hvilke konkrete arbejdsopgaver kandidaten skal håndtere. Men lige så vigtigt er det at prioritere opgaverne, så det fremgår tydeligt, hvilke opgaver der er vigtigst i stillingen.


3. Undgå at beskrive drømmekandidaten med klicheer og upersonlige tillægsord 

 

....som fx team-player, gå-på-mod, dygtig etc. Det er vigtigt, at kandidaten kan kende sig selv i jeres beskrivelse – og der er ikke nogen kandidater, der vil benægte, at de er dygtige eller har gå-på-mod. Hellere få 15 skarpe ansøgninger end 50, som er middelmådige.


4. Undgå at lave sproglige bøffer

 

Stavefejl, såkaldte ”tyrkfejl”, lange indskudte sætninger og en dårlig struktur giver et indtryk af sløseri og manglende evne til at formulere sig. Det kan være godt givet ud at alliere sig med en intern eller ekstern korrekturlæser, der kan kvalitetssikre opslagets indhold og form.


5. Glem ikke væsentlige fakta

 

Hvem er kontaktperson, hvis kandidaterne har yderligere afklarende spørgsmål til stillingen, og hvordan kan man træffe vedkommende? Er jobbet på fuld tid eller deltid? Hvornår er der ansøgningsfrist? Ønsker I at modtage ansøgninger på email eller via link til rekrutteringsmodul?


6. Undgå at diskriminere potentielle ansøgere 

 

...på grund af fx religion eller politisk holdning. Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Så det kan faktisk være en god idé at skrive i jobannoncen, at alle opfordres til at søge jeres stilling UANSET race, hudfarve, religion etc.


Et tydeligt budskab resulterer i velkvalificerede ansøgere

En fejlrekruttering er ofte en dyr affære, så ved at være afklaret og tydelig i jobannoncen skaber I det bedste udgangspunkt for, at de rigtige kandidater søger det rigtige job.

Samtalerne kan dermed bruges på at fokusere på det helt rigtige match, frem for at sortere i ulighederne.

 

 Har du brug for mere info?

Vi står altid gerne til rådighed med gode råd og tip til at optimere jeres jobannonce. Opret dit job her - eller send det til os via Fast-Track for Basis- og Premiumopslag.

HR-blog
5.504 læsere
Opdateret d. 16.01.2020

Læs også...


Få succes med praktikanter
Mange virksomheder vælger at ansætte en studerende i et praktikforløb undervejs i den studerendes uddannelsesforløb. Perioden svarer oftest til 3-6 måneder, hvor virksomheden får løst nogle opgaver af en højt kvalificeret studerende med den nyeste, teoretiske ballast. Og den studerende får krydret sin teoretiske viden med konkret, praktisk erhvervserfaring.
Move On Career
Den gode jobannonce
At skrive en god jobannonce er en særlig disciplin, hvor øvelse gør mester. Det er en tidskrævende proces, men uhyre vigtig. En god jobannonce kan spare dig for meget ekstra arbejde, når du skal gennemgå ansøgninger og vælge kandidater til samtale.
Move On Career
Den værdifulde rekrutteringsproces
Når jeres stillingsopslag er lagt online, kan I vælge at læne jer tilbage og vente på, at kandidaternes ansøgninger og CV’er tikker ind. Vores anbefaling er dog, at I udnytter ventetiden til at sikre jer, at ansøgerne behandles professionelt fra første kontakt til det sidste afsluttende punktum.
Move On Career
Preboarding
Drømmekandidaten har skrevet under på jeres kontraktudspil og glæder sig til sin første arbejdsdag – det samme gør I. Men hvorfor vente med at introducere jeres nye kollega til den dag, vedkommende træder ind ad døren? Med preboarding engagerer du din nye kollega før jobstart.
Move On Career
Onboarding
Få inspiration til, hvordan du husker stort som småt i velkomsten af din nye kollega, så vedkommende føler sig taget godt imod.
Move On Career
Løn eller ej til praktikanten?
Mange virksomheder vil gerne anerkende den studerendes indsats med en økonomisk påskønnelse i forbindelse med praktikophold. Men hvordan er reglerne egentlig for det?
Move On Career
Sådan tiltrækker du IT talenterne
Hvordan vinder man den globale konkurrence om talenterne og fanger interessen fra de bedste kandidater? Det er vigtigt, at du brander de kvaliteter, der bliver efterspurgt af målgruppen.
Tomas K. K. Ellendersen, redigeret (redaktionen)
HPT