Se virksomheder, artikler og job der er relevante for dig:
 

HR-chefens svar: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

gem til senere
del

Rekruttering på sociale medier

Hvordan kan man bedst bruge Facebook, LinkedIn og andre sociale medier til at komme i kontakt med jer?
Vi er desværre ikke helt nået så langt med de sociale medier, så den bedste måde at komme i kontakt med os på er stadig ved at ringe eller skrive en mail.

Uopfordrede ansøgninger

Hvad skal en god, uopfordret ansøgning indeholde?
Da vi er en statslig institution, skal alle vores ledige stillinger slås op, så vi kan ikke ansætte på baggrund af uopfordrede ansøgninger, men vi opfordrer altid til, at ansøgerne holder øje med vores hjemmeside, hvor alle vores ledige stillinger slås op.

CV

Hvordan bygger man bedst et godt CV op, når man er nyuddannet og ikke har så meget erhvervserfaring?
Man kan med fordel inddrage studiejobs eller projekter, som man har været med i på studiet.
Hvordan tackler man bedst et hul i sit CV?
Beskriver hvorfor der er et hul, da det oftest er bedst at være ærlig omkring den slags ting.

Netværk

Hvor meget af jeres rekruttering foregår via netværk?
Som nævnt skal alle vores stillinger slås op, men når vi skal rekruttere erfarne medarbejdere og specialister, forsøger både chefen og medarbejderne i det pågældende center at mobilisere sit netværk bl.a. ved flittigt at dele link til jobopslaget på LinkedIn. Det kan også være, at man inviterer mulige kandidater ind til et kaffemøde for at opfordre dem til at søge stillingen.

Jobsamtalen

Hvordan kan kandidater forberede sig bedst til en jobsamtale?
Ved at have læst lidt om styrelsen inden samtalen og samtidig have tænkt over, hvad vedkommende kan bidrage med i stillingen og hvilke områder eller opgaver der evt. kunne blive en udfordring for vedkommende. Vi er alle sammen mennesker og kan ikke det hele, men det vigtigste er, at man selv har gjort sig nogle tanker om, hvor der kan være udfordringer i forhold til stillingen.
Hvordan bruger I tests i forbindelse med samtalen?
Vi bruger personlighedsanalyser i forbindelse med 2. samtaler. Det giver et godt indblik i kandidatens måde at agere på og er et godt dialogværktøj.
Hvordan kan man som nyuddannet forhandle løn, ferier, frynsegoder og efteruddannelse?
Vi ansætter medarbejdere iht. overenskomster, og der er desværre ikke så meget rum til at forhandle om lønnen, hvis man er nyuddannet. Mht. ferie må vi ikke indgå aftaler om betalt ferie, hvis medarbejderen ikke har optjent det i forbindelse med en tidligere ansættelse. Hvis man derimod har et ønske om at efteruddanne sig, er det altid en god idé at nævne det på jobsamtalen, så der er sået et frø hos chefen om ønsket.

Arbejdsliv

Hvad kan man som ny medarbejder selv gøre for at få en god start i jeres virksomhed?
Ved at være åben og nysgerrig.
Hvad gør I for, at medarbejdere med små børn kan få en karriere hos jer til at hænge sammen med familielivet?
Vi italesætter overfor medarbejderne, at der ikke er en generel forventning om, at man skal arbejde meget mere end de 37 timer. Noget andet er, at der kan komme store og komplicerede sager, som kræver at medarbejderne arbejder meget mere end de 37 timer i en periode, men kendetegnet er netop, at det kun er i en periode, hvorefter det vil normalisere sig igen. Vi har rigtig mange yngre medarbejdere med børn og mange af vores chefer har også selv små børn, så hele vejen op igennem systemet er der en god forståelse for, at der også skal være tid til familien.
I hvor høj grad lægger I vægt på personalegoder ved lønforhandlinger?
Vi er en statslig institution, som desværre ikke har mulighed for at tilbyde særlige personalegoder, men vi har en god pensionsordning, hvor alle akademikere får 17,1 % pension af deres løn og kontorfunktionærer får 15 % pension. Desuden får alle medarbejdere resultatløn hvert år, og begge ting er noget, vi ofte italesætter i forbindelse med lønforhandlingerne.

Ansøgningen

Hvad skal en god ansøgning indeholde, og hvor lang skal den være?
Ansøgningen skal i første omgang give et overblik over, om kandidaten opfylder de krav, vi har stillet til profilen. Dvs. den skal indeholde et resumé af kandidatens relevante kompetencer og erfaring, og så skal man kunne læse ud af ansøgningen, hvad det er kandidaten mener, at han/hun kan bidrage med i stillingen.
Hvilke fejl begår kandidater ofte i en ansøgning?
Der opremses alt for mange ting. Det er vigtigt, at ansøgningen beskriver de ting, som stillingsopslaget beskriver, og ikke alt muligt andet.

Hurtigt overblik


Popularitet

Karrieremuligheder

Employer Brand
Card image cap
Om os
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en uafhængig konkurrencemyndighed. Vi arbejder for velfungerende markeder.
Placering
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
København

Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Card image cap
Fuldmægtig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for markedsanalyser og økonomi
Center for Markedsanalyser og Økonomi er et meget tværfagligt kontor i Konkurrence og Forbrugerstyrelsen
Nyeste tweets
Hhenter tweets...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.kfst.dk


Google Search

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.